Det her bliver STORT !!! Balkanmusik på Kulturloftet … så kan du ikke stå stille !!!

Bjonko bringer Balkan-musikken til Norden i et nyt hybrid-format, som trækker publikum op af stolene og ud på dansegulvet.

Igennem mere end to årtier har Bjonko udviklet og leveret vilde og heftige Balkan Beats på klarinet og saxofon til den skandinaviske musikscene, en hybrid, som kombinerer den traditionelle folkemusik fra Balkan med nutidens mainstream-genrer.

Med denne unikke lyd brager Bjonko igennem på de største danske musikfestivaler såsom SPOT-festivalen, Northside og Skanderborg-festivalen, og hans indlevende optræden forklarer, at han vandt prisen som “Årets Danske World Live Navn” ved DMA World i 2015.

Bjonko har gennem årene samarbejdet med kunstnere såsom Fallulah, Bo Stief, Klamfyr, Jooks og Illusionisten.Efter udgivelsen af sit første soloalbum, Running Horses, i 2015, er Bjonko nu igen aktuel med et sit nyeste album: Army of Believers. Journalist ved musikmagasinet Gaffa, Ivan Rod, havde kun en rosende anmeldelse tilovers for Bjonkos seneste album og skrev således:

“Bjonko er Danmarks — måske Nordens — bedste komponist, arrangør og musiker indenfor balkanbeat og den form for crossover, der forbinder den traditionelle Balkanmusik med den moderne vestlige rock, pop og hiphop. Og dén position befæster han i dén grad med sit nye album, Army of Believers. Bjonko bringer endnu engang en omgang medrivende musik til torvs. Musik, som man bliver rørt af, og som man fysisk må blive en del af på dansegulvet.”

mere kultur
21.09.19
Kolonien
Koncert
125 DKK (medlem: 100 DKK)
28.09.19
The Doors Tribute
Koncert
150 DKK (medlem: 100 DKK)
04.10.19
Rasmus Nøhr
Koncert
215 DKK (medlem: 175 DKK)