VidenSkabet præsenterer:
Offentlige Foredrag i Naturvidenskab, livestreamet fra Aarhus Universitet.

Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.

Ved professor i genterapi og personlig medicin Jacob Giehm Mikkelsen, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. Jacob Giehm Mikkelsen har siden starten af sin forskerkarriere interesseret sig for hvordan den genetiske information i celler kan ændres og hvordan ny information kan introduceres i menneskets arvemasse, genomet. Han er uddannet i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet og har siden arbejdet som forsker på Stanford Universitet, hvor han havde fokus på udvikling af nye genterapier for blødersygdom.

Jacob Giehm Mikkelsen er i dag professor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og er videnskabelig leder i forskningscentret PASCAL-MID. Jacob Giehm Mikkelsen blev i 2019 medlem af Det Etiske Råd, udpeget af Udvalget vedrørende det Etiske Råd i Folketinget.

Offentlige Foredrag i Naturvidenskab er et gratis tilbud* fra Aarhus Universitet, og præsenteres på Kulturloft i samarbejde med BMA bibliotek, museum arkiv.

*Vores billetsystem tager dog et gebyr på kr. 3,75 for billetreservation.

mere kultur
18.08.22
Tåber er ikke kun fra Mols
Fortælleaften
75 DKK (Medlem: 75 DKK)
19.08.22
McKinleys
Pop og disco som i 70'erne
200 DKK (Medlem: 150 DKK)
22.08.22
Nye Flamencostjerner fra Spanien
Dans musik og tapas
195 DKK (Medlem: 150 DKK)