Grarup Allstars vandt årets Blues-LIVE pris ved Danish Music Award 2019. Hermed cementerede gruppen sin position som et af Danmarks absolut bedste livebands, også udenfor bluesgenren. Et foreløbigt højdepunkt for orkestret, som vader i superlativer og fantastiske anmeldelser.

Grarup Allstars er netop et ‘rigtigt’ live-band. Et band der lader sig føre af musikken, hinanden og stemningen hos publikum, i stedet for at lave en masse forhåndsaftaler. Målet er altid at nå dybere og højere på stedet, på aftenen. For med Danmarks soul-sax nr. 1, Niels Mathiasen (Gnags og Poul Krebs), superekvilibristen Uffe Steen på guitar, Johnny Madsens bundsolidt svingende bassist Niels Nello Mogensen, Esben Bach’s virtuose trommespil, Rasmus Stenholms brusende orgel-power og ikke mindst Margrete Grarup, landets måske bedste soul/blues sangerinde, kan det kun blive en speciel aften!

Anmelderne skrev:
”Margrete Grarup styrer scenen med autoritet, førertrøje og ydmyg respekt for sine musikere. Det var et berusende, nærmest euforiserende trip, en koncert, som intet lader tilbage at ønske. All Stars. Ja, lige netop!”

”Grarup Allstars har ikke sit navn uden grund. Det er seks fænomenalt dygtige musikere, og de spiller og synger ganske enkelt forrygende, med stor sikkerhed, opfindsomhed, charme og stærkt smittende spilleglæde.”

mere kultur
08.10.22
NORÐ /Support: Purple Painted Statues
Alternative Metal
160 DKK (Medlem: 120 DKK)
Aflyst
14.10.22
Bjonko
Balkanbeat/crossover
160 DKK (Medlem: 120 DKK)
20.10.22
Æbler i mange former
Fortælleaften
75 DKK (Medlem: 75 DKK)