Indra Rios-Moore er en af den slags vokalister som uden omveje synger sig direkte ind til det allermest væsentlige. Det gælder ikke mindst for hendes seneste udgivelse, den opløftende ”Freedom Road” fra 2022, hvor hun udforsker kraften i kærlighed og optimisme. Om albummet fortæller hun selv:

”Jeg blev inspireret, mens jeg skrev på et helt andet projekt til mennesker, der har mistet sine kære og familie på et hospice. Jeg brugte et år på at tænke på tab, tænke på mine egne personlige tab og hvad det hele betød for mit liv. Der skiftede mit perspektiv, og jeg begyndte at skrive og vælge sange, der blev bundet sammen til et større budskab om at fylde livet med håb, glæde og kærlighed. Jeg er meget opmærksom på, at det at blive ældre er et privilegium for de levende. Jeg ved også, at jeg ikke er alene om at have brug for den lejlighedsvise påmindelse om, at livet er for at leve NU”.

Freedom Road er således et vidnesbyrd om personlig kraft, positivitet og kærlighed, og albummet lægger sig smukt i forlængelse af Indras tidligere udgivelser. Indra Rios-Moore’s 2015-impulse! debut, “Heartland” modtog vilde anmeldelser i hele Europa og blev kåret til et af årets bedste jazz album af London’s Sunday Times og The London Telegraph. Hendes single “Little Black Train” var Nr. 1 på iTunes Jazz i Frankrig, Tyskland og Danmark. Telerama fra Frankrig erklærede, at hendes stemme var ”jazzens himmelstemme”. I 2016 vandt hun BMW Jazz Welt Award. Hendes Verve album, Carry My Heart (2018) var på adskillige af årets bedste playlister og gik i top-5 i Danmark, Frankrig og Tyskland.

Indras egen “Gimme Some of that Joy” indkapsler lyden på hendes nye album, Freedom Road. ”Hun synger, “I’m letting go of that sorrow, I want me some of that happiness. I’m looking for the Brightside, I’m ready for some good times…Gimme some of that Joy!

Line-up DK live tour 2023:
Indra Rios Moore – vokal
Benjamin Trærup – sax
Søren Bigum – guitar
Thomas Sejthen – bas
Espen Laub von Lillienskjold – trommer.

mere kultur
04.02.23
Amanda Ginsburg
Svenske jazzperler
165 DKK (Medlem: 120 DKK)
17.02.23
SUN
Brutal Pop
165 DKK (Medlem: 120 DKK)
28.02.23
Livestream: Hvad Grønlands indlandsis lærer os
Naturvidenskabeligt foredrag
Gratis