Med sin karakteristiske vokal og unikke sangtekster har Juncker været en vigtig stemme på den danske musikscene, siden han i 2004 brød igennem med singlen ”Mogens og Karen”. Sangen, der spiddede den danske provinskultur med et ironisk blik på livet bag ligusterhækken i et parcelhuskvarter, var et kæmpehit og blev startskuddet for Junckers succesfulde musikkarriere. Siden har han markeret sig med ørehængere som ”Du er alt jeg har” og en fængende coverversion af Kim Larsen-hittet ”Hvis din far gi’r dig lov”. I 2014 blev Juncker for alvor folkeeje med sangen ”Havana”, titelmelodien til TV2-succesen ”Kurs mod fjerne kyster”.

I løbet af hans musikkarriere er det blevet til en række udgivelser fra Junckers hånd. Senest udkom Juncker i 2018 med det dybt personlige og eftertænksomme album ”GLOBUS NV”, hvor han dyrker spændingsfelterne mellem udlængsel og hjemve. ”GLOBUS NV” begejstrede anmelderne og GAFFA kvitterede med 5 stjerner og kaldte det for hans ”mest helstøbte album”, mens Fyens Stiftstidende ligeledes gav 5 stjerner og skrev at albummet indeholdt nogle af Junckers ”bedste popsange i karrieren”.

Junckers musik er genkendelig men aldrig kedelig, og han formår at ramme lige ned i den danske folkesjæl. Kombinationen af et skævt og sarkastisk lyrisk univers og fængende musikalske kompositioner markerer gang på gang Juncker som en af Danmarks mest interessante sangskrivere.

Med som support på denne koncert kommer Breum + Virvar med ny original musik. Dansksprogede tekster fører os igennem tomme gader og vildfarne tanker, ned i hverdagens poetiske detalje, over menneskets uovervindelige fortabthed. Musikken er levende og legende – akustiske nervetråde ud i det elektroniske. Vedkommende vokaler fylder ørene.
Breum + Virvar går på scenen med følgende besætning:
Kasper Breum: sangskriver, guitarist og forsanger. Tim Holmvard: bassist, korsanger og rygrad i orkestret. Kristian Tylén: guitar, mandolin, melodica og diverse tangenter.

mere kultur
25.09.20
I Think You’re Awesome & Taïga String Quartet
Koncert
130 DKK (Medlem: 100 DKK)
02.10.20
Nancy Harms/Peter Rosendal Quartet
Koncert
150 DKK (Medlem: 120 DKK)
09.10.20
The White Album
Koncert
150 DKK (Medlem: 120 DKK)