Kalaha + DJ Sabs = en helaftensoplevelse på dansegulvet

KALAHA

”Kalaha skaber en festlig mosaik af det bedste fra alle verdner” – Louise Rosengreen, Information

Kalaha er kendt for at sætte ild i dansegulvet og bringe publikum i trance. Som lytter er du det ene øjeblik på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul, og i det næste svæver du i rummets kosmiske evighed, for derefter at lande i en støvet landsby i Mali. Udover at være et ekstremt medrivende og højenergisk live-band, er Kalaha kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre.

Elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno har været en del af Kalaha’s udtryk siden starten i 2013 og har været med til at sikre dem blandt andet en Danish Music Award, en Carl Prisen samt adskillige nomineringer. Bestående af trommehelten Emil de Waal, Jens ‘Rumpistol’ Christiansen, Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og Anders Stig Møller(bl.a. Turboweekend & Dizzy Mizz Lizzy) har Kalaha formået at skabe et helt unikt univers et sted mellem roots, jazz og elektronisk, og har med Hilal Kaya på vokal desuden fået godt fat i det tyrkiske publikum.

Kalaha udgav i 2021 ‘Mystafa’, der ligeledes kom omkring et væld af genrer som brasiliansk samba, tyrkisk 70’er musik, afrikansk highlife og ørkenblues, samt nordiske fornemmelser på sange med gæsteindslag fra psych-rock kongen Uffe Lorenzen og folk-sangeren Hjalte Ross. I august 2022 udkom bandets 5. album ”Tutku” som blev til i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra og Hilal Kaya.

DJ SABS

Vi har sjældent set så mange mennesker fyre den så eftertrykkeligt af på dansegulvet, som da DJ Sabs i maj 2022 satte Kulturloft på den anden ende. Med en baggrund i antropologiens verden, en uudtømmelig nysgerrighed på nutidig folkemusik i alle afskygninger og et dagligt virke som booker og manager for flere anerkendte roots-bands, er der ikke mange afkroge af det danske og internationale global roots-musiklandskab, Sabs ikke er velbevandret i. Bag DJ-pulten jonglerer hun Roots & Hybrid, Balkan style, Afro beat, contemporary roots, oriental dub, roots-reggae, desert blues og rock til en smittende og eventyrlysten cocktail uden sidestykke.

10. marts på Kulturloft bliver en forrygende aften med dansabel jazzet, elektronisk verdensmusik, roots og rejser på tværs af genrer. Der er udsigt til ’forlænget spilletid’, formentlig til omkring midnat.

mere kultur
04.02.23
Amanda Ginsburg
Svenske jazzperler
165 DKK (Medlem: 120 DKK)
17.02.23
SUN
Brutal Pop
165 DKK (Medlem: 120 DKK)
28.02.23
Livestream: Hvad Grønlands indlandsis lærer os
Naturvidenskabeligt foredrag
Gratis