Perry Stenbäck kan smelte et hjerte af støbejern, hvis man skal tro en begejstret anmelder – og vi tror ham, for han er langt fra den eneste musikkritiker der er blevet væltet lykkeligt omkuld af den DMA-vindende svenske sanger, guitarist og behersker af ”alt hvad der har strenge og tangenter”.

Perry Stenbäck og Dekadansorkestern har i de senere år forført det ene koncertpublikum efter det andet med Perrys egne sange, deres musikalske evner og deres fornemme forståelse og fortolkninger af den nordiske visetradition, som vi kender den fra eksempelvis Evert Taube og Cornelis Vreeswijk. Altid i deres egen respektfulde fortolkning. Ofte stænket med jazz og blues.

”Stille og roligt. Idiotisk musikalsk, dovent swingende, dejligt dynamisk og – først og fremmest – vanvittigt velspillet og velsunget,” som en overvældet rockanmelder skrev efter Perry og Dekadansorkesterns koncert på Beta i København.

Besætning
Perry Stenbäck: Vokal, guitar
Henrik Kunz: Kontrabas, kor
Jan Hansen: keys, kor
Ulrika Rosdahl: percussion, kor
Christine Dueholm: Trommer, kor

mere kultur
19.08.22
McKinleys
Pop og disco som i 70'erne
200 DKK (Medlem: 150 DKK)
10.09.22
The Doors Legacy
Hyldest til en musikalsk legende
200 DKK (Medlem: 150 DKK)
15.09.22
Nancy Harms Quartet
Jazz fra USA's østkyst
175 DKK (Medlem: 130 DKK)