SUN er en ekstremt spændende og nyskabende artist som besidder en vifte af talenter: hun er både sangskriver, sanger, guitarist og skuespiller. Foruden at lave al sin musik selv, skaber hun også sine egne musikvideoer og syr sine egne kostumer. Og så er hun Officiel Fender-artist.

I sin karrieres første år turnerede hun overalt i Frankrig og så langt væk som Sydkorea og Japan med hovedrollen som Edit Piaf i en internationalt anerkendt musical. Samtidig growlede hun og spillede guitar i forskellige dødsmetal-bands i Tyskland og Frankrig. Alle talenterne anvendes og smeltes sammen i musikprojektet SUN.

SUN har opfundet sin egen genre, Brutal Pop, hvor hun blander skønne og intelligente pop-melodier med elementer fra dødsmetal, punk, rock og grunge. Hun er en særdeles velfunderet sanger som lynhurtigt og ubesværet skifter mellem smuk kvindelig popvokal og teknikker kendt fra metalgenrens verden som ’growls’ og ’screams’.     Dobbeltpedaler og mørke guitarriffs møder catchy omkvæd og elegante popharmonier og opskriften er intens, kraftfuld og uforudsigelig, men SUN får det til at fungere så hendes musik er både lyttevenlig og inkluderende.

Også som sangskriver har SUN markeret sig – hendes sang I Killed My Man blev finalist blandt 26.000 deltagere fra hele verden i den prestigefulde amerikanske International Songwriting Competition, og hun blev nr. 2 ved Fransk Eurovision i 2021. I øjeblikket arbejder hun på sin næste EP med den 3-dobbelte US-grammyvindende producer, Andrew Scheps (Adele, Metallica, Beyoncè, U2, Justin Timberlake, Red Hot Chili Peppers, Jay-Z m.fl). Første sang, Golden, er allerede landet. Se videoen nederst. Der er noget stort på vej!

Sideløbende med sin musikalske karriere har SUN som skuespiller arbejdet med Frankrigs dygtigste sceneinstruktører og høstet både priser og anmelderros, ligesom hun er på rollelisten i tre kommende film. Det er med andre ord en både usædvanlig og usædvanlig alsidig kunstner, som i februar går på scenen på Kulturloft.

mere kultur
04.02.23
Amanda Ginsburg
Svenske jazzperler
165 DKK (Medlem: 120 DKK)
28.02.23
Livestream: Hvad Grønlands indlandsis lærer os
Naturvidenskabeligt foredrag
Gratis
04.03.23
Indra Rios-Moore
Virtuos vokaljazz
195 DKK (Medlem: 150 DKK)