Elsker du ord, musik og fællesskab?
- Webmaster
- for 5 dage siden
- 1 min læsning
Og har du lyst til at være med bag kulisserne på Kulturloft Ebeltoft?
Vi søger lige nu frivillige til vores kommunikationsteam – og måske er det dig.

Vi leder efter:
1) “Fodfolk”
Dig, der har lyst til at komme lidt rundt i byen, dele programmer ud til byens borgere og hænge plakater op. En vigtig indsats, som hjælper musikken helt ud i gaderne.
2) Erfaren tekstforfatter og SoMe-kyndig
Dig, der har flair for formidling og lyst til at fortælle historier om koncerter, kunstnere og det fællesskab, der gør Kulturloft til noget særligt. Du kommer til at samarbejde med de andre frivillige om de bedste historier, og med vores dygtige fotografer. Det er vigtigt, at du er en haj til sociale medier og ved, hvordan man kommunikerer effektivt med forskellige målgrupper - samtidig med at den særlige Kulturloft-følelse bevares.
Har du lyst til at bidrage til et af Østjyllands mest levende og skønne spillesteder? ❤️
Og kan du se dig selv som en del af et stærkt, engageret og ret fantastisk frivilligfællesskab?
Så er det måske dig, vi mangler.
Vi har allerede et stort og solidt hold af frivillige, og lige nu søger vi kun til ovenstående roller.
Er du nysgerrig eller klar på at være med, så skriv til vores formand
Chris Frey Etefors på chris@kulturloft.dk