top of page

Kulturloft vandt Kommunens Kulturpris

Opdateret: 8. okt. 2025



På Syddjurs Kommunes arrangement: ”Vi fejrer frivilligheden i Syddjurs", var det alle de frivillige på KULTURLOFT, der vandt Syddjurs Kommunes Kulturpris. Arrangementet fandt sted den 25. september 2025.

Prisen blev ved overrækkelsen begrundet med, at de frivillige på Kulturloft har modet til at prøve nye formater og kunstnere. Desuden lægger de bunker af frivillige timer, energi og engagement på tværs af baggrund og alder. Til stor glæde for de tusindvis af kulturgæster, der besøger Kulturloft.


Og ikke mindst blev det fremhævet, at den rummelighed og plads til forskellighed, som de frivillige på Kulturloft repræsenterer, har gjort Kulturloft til et sted, hvor de optrædende kunstnere bliver godt modtaget og elsker at komme.


Det var på mange måder en god dag for det frivillige engagement i Syddjurs Kommune.



bottom of page